14 January, 2007

SUsE 9.3 ud og OpenSUse Slick ind

SUsE 9.3 er ikke vildt stabil. Jeg fik aldrig helt lyden til at virke, browserne var ustabile og opdateringer kludrede i pakke-afhængigheder.

Derfor tog jeg i dag det lidt dramatiske skridt at fjerne 9.3

Og nu sidder jeg og hører ambiente streams fra Bluemars. OpenSUsE Slick er godt nok en 32bit udgave. Men hvis det kører stabilt, så er det godt nok for mig. Jeg måtte gennem to installationer. Første gang gik et eller andet galt med grafikken. Og ja, det var fordi jeg blandede mig. Ved anden installation lod jeg bare programmet bestemme hvordan sagerne skulle sættes op - og så kørte det som smurt i olie.

OpenSUsE Slick kan læse NTFS-drev. Dermed er der adgang til at opbevare mediefiler, fotos mv. på et fælles drev - så redundante data undgås. Det er faktisk herligt.

Softwaremessigt mangler der at blive efterinstalleret en del. Jeg valgte en noget skrabet udgave af pakkerne, og skal derfor efterinstallere OpenOffice, Lyx, Gaim og hvad der ellers bruges i det daglige. Men umiddelbart er denne distribution meget lovende.