29 June, 2006

Joomla templates på multimusen.dk



Multimusen.dk får en ansigtsløftning i disse dage. Jeg har surfet gennem sider med templates på joomla.org - og der er mange interessante. I skrivende stund bruger jeg en template, af en mand med det smukke navn CreepingDeath.

Hans template er nem at rette til, der er kun en 5-6 små stykker grafik. Resten foregår via css.

Hvor køn den er ved jeg egentlig ikke - den virker lidt for tilfældig ved første øjekast. Men omvendt, så er det en fornyelse... nogen gange skal der bare farver til!

Mit bidrag er beskedent. Jeg har leget med grafikfilerne, og udstyret templaten med logoet, der er holdt i stringente syrefarver.

Man kan nå langt ved at ændre små detaljer, som baggrundsfiler, logoer, css mv. i joomla templates.

Hvis du vil lære at fremstille joomla templates, så er det en god idé at se på "mestrenes kode".


Ansigtsløftningen sker som et led i research til et andet projekt. Jeg skal redesigne multimediedesigner.dk


Men det tager nok lige et par dage inden den er klar...


Link

27 June, 2006

TDC hotspotproblemer i Odense

De seneste to dage har jeg været i Odense i forbindelse med arbejdet. På det hyggelige Hotel Ansgar tilbød man TDC's hotspot; men det virkede ikke.

På hotellet fortalte de mig, at der meget ofte er problemer - og at TDC intet gør for at rette op på dem. De virkede ret frustrerede.

Gad vide om flere har oplevet det samme?

24 June, 2006

Ubuntu live cd 6.06

For et par måneder siden bestilte jeg Ubuntus live cd-er fra ubuntu.com. Nu er de ankommet. En bunke på 10 stk. væltede ind ad brevsprækken i en meget tyk konvolut.

Ubuntu sender cd-erne ud til alle som er interesserede. Og det er gratis.

En live cd kan afvikles fra et cdromdrev. Det er selvfølgelig ikke helt så hurtigt, som en rigtigt installeret ubuntu-platform; men den giver en idé om, hvad ubuntu er.

Men cd-en kan også downloades som en *.iso fil herfra.

http://www.ubuntu.com/download

Filen skal brændes til en cd, fx via Nero. Og så er du klar.

20 June, 2006

Sikkerhedsmodul til Joomla

I et Joomla-forum gav Eyezberg det gode råd at installere com_securityimages. Det skulle forhindre spammere i at bruge mailformen til spam.

19 June, 2006

Robotangreb på multimusen.dk's mail-form

Mailformen på mit Mambo-site har gennem de seneste uger været udsat for et irriterende "robot-angreb". Derfor lukkede jeg muligheden for at man kan sende direkte mail fra multimusen.dk, og det har hjulpet på indbakken.

Isoleret set er det vel et mindre problem; men i det større perspektiv er det alarmerende, at så mange mindre og større websites udsættes for robotternes hærgen.

Tror - hvem det end måtte være - virkelig, at jeg bliver mere interesseret i deres tåbelige mails, hvis de sender 1 - 2- 4- 8- 16 - 32 - 64 etc. mails pr. dag?

Heldigvis var denne robot nem at standse. Det var nok at pille mailformen ned; men det er da irriterende, at jeg skal til at hitte på en ny metode, hvis folk skal skrive til mig på mit Mambo / Joomla website.

På længere sigt kan disse vandaler ligefrem gøre interenettet ubrugeligt.

18 June, 2006

Ubuntu kører igen

Huhej hvor det går... Ubuntu er i luften igen. Efter at have fumlet med partitionerne nåede jeg denne løsning, der nok ikke er vildt elegant; men det virker.

De gamle partitioner blev mountet på /media/diskensnavn - og derefter fandt gnome partionerne.

Så nu har jeg i det mindste prøve et crash uden at miste alle mine data. Det er herligt...

Nå, forude venter et længere download af KDE...

Kikset auto-opdatering af Ubuntu

I aften har jeg prøvet at genskabe mine data. Ubuntu brød sammen efter et forsøg på at opgradere over nettet med apt-get.

Systemet downloadede den nyeste version. Fire timer tog det. Men det var ikke muligt at genstarte computeren bagefter, og så må man jo bide i det sure æble og prøve at få den gamle opsætning tilbage.

Det var nok lidt for friskt at forsøge denne form for opdatering.

Heldigvig havde jeg gemt mine data på en særskilt partition; men i skrivende stund har jeg ikke fået Ubuntu til at acceptere de gamle data som /home/...

Lige nu er jeg vist ude i 4. eller 5. reinstallation. Denne gang håber jeg at man kan montere de gamle drev via mount. Vi får se.

Det stod vist ikke i stjernerne!

Horoskop med Astrolog 5.40


For sjovs skyld ville jeg se, om der fandtes et astrologiprogram, der kunne bruges under linux - eller Ubuntu. Der var én pakke, og den var nok lidt nørdet. Pakken hedder astrolog. Den kunne uden videre hentes over nettet via pakkehåndteringen Synaptic.

Programmet startes ved at skrive astrolog i en prompt. Hele moletjavsen afvikles derfor i et terminalvindue.

For lissom at gøre det nørdede fuldendt, så ændrede jeg skriften til grøn på sort. Bare for at mindes min første PC - en Amstrad Fat Joyce. Det gjorde stemningen helt rigtig.

Hvis man bare skriver

# astrolog

Så spørges til fødested og år etc. Har man disse data, så danner programmet de data, som astrologer tolker efter.

# astrolog -w

Spytter et primitivt "hjul" ud, ser i virkeligheden er en firkant; men kont var det ikke.

Vejledningen til programmet kommer frem, når man skriver astrolog -H. Det véd man da bare. Og det var da også værd at læse vejledningen.

Programmet kan nemlig spytte billeder ud af horospopet, og den magiske formular ser sådan ud:

# astrolog -Xo navnet_paa_mit_horoskob.jpg

Det var tricket. Sådan da. For der er en eller anden fejl i billedfilen. Hvad det er aner jeg ikke. Men jeg kan åbne billedfilen i et billedvisningsprogram, så skal det gemmes en gang til som .jpg eller .gif eller noget andet. Hvis ikke man gør det, så kommer GIMP med en fejlmeddelelse - og browserne kan heller ikke vise filen. Måske er det en fejl i programmet?

Astrolog kan også lave en "tolkning" af horoskopet:

# astrolog -I

Men tolkningen er mildt sagt noget svævende ikke mindst fordi alt er i form af stikord, der sagtens kan modsige hinanden. Så programmet skal ikke tages alt for højtideligt...

(ikke mindst fordi det er knap 2000 år siden at astrologerne stillede klokken; men det er en anden historie. Astrologernes ur går en anelse upræcist...)

06 June, 2006

Strømsvigt

Fra hjemmet meddeles, at en pc uden grund lukkede sig selv ned. Måske var der et momentant strømsvigt? Måske ikke.