Java på Ubuntu

... sådan får man java på et Ubuntu system.

(Som sædvanligt er det lettere at bruge apt-get end at gætte sig frem ved download af rpm-pakkerne fra sun).

At synkronisere een vej

Løsningen på de mange dubletter må være at synkronisere én vej: fra pc til palm (eller omvendt). Jeg tror, at problemet med dubletterne skyldes en fejl i Palms OS, så nu kører jeg fra kaldender mv. programmet Evolution til Palm.

Et forsøg på at få adresser fra en Nokia 5510 backup-mappe til Palm må betegnes som en binær naturkatastrofe. Jeg tror, at det var den manøvre, der fik Palm til at bryde sammen...

• Kur: genindskrivning af alle adresser i Evolutions adressekartotek!
• Fordel: så blev der da ryddet op i gamle adresser.
• Probatum est.
  

Nattens gerninger

Et sted efter midnat gik jeg i gang med Ubuntu igen. Nettet virkede ikke, fordi eth0 og ath0 havde samme ip-adresse... og begge konfigurationer var aktive.

Værre er det med Palm-synkroniseringen. Måske er det en fejl ved Palms OS. Pludselig er der masser af dubletter. Og dubletterne dubleres, hver gang der synkroniseres...

Det har jeg ikke fundet en løsning på.

Ubuntu

Første gang jeg installerede Ubuntu gik det fint. Nu har jeg skiftet til en laptop. Og det har ikke været helt nemt. I eftermiddags gik Ubuntus xserver ned uden varsel. Eneste løsning var (så vidt jeg kan se...) at genindsatallere hele moletjavsen, og det er jo en større operation.

Men som sagt, så gjort...

Så kom problemerne. Netværksprinteren virker ikke under cups. Min Palm kalender synkroniserede på en tåbelig måde. Nu er der 8 ex af hver aftale... Hrmf....

Og for lissom at føje spot til skade: nu kan jeg heller ikke finde det trådløse netværk, selv om det var konfigureret korrekt for et par timer siden. Nogen dage skal man da bare holde sig langt, langt væk fra computerne.

For et uheld kommer altså ikke alene.

LYX, bibtex - friheden til at være stædig...

På nettet findes en række bøger om Linux. De hedder "Frihed til ditten" og "Frihed til datten". Som regel er de udmærkede - og man får et stort udbytte af at læse dem.

Men altså - artiklen om det akademiesk tekstbehandlingsprogran Lyx var godt nok lidt af en tilsnigelse. Ikke så meget for det der bliver sagt om Lyx. Programmet skulle kunne lave en meget smart litteraturliste, helt uden problemer.

... helt uden problemer ...

Det var det i hvert fald ikke.

Bibtek fungerer i ASCII og kan ikke uden videre sende ÆØÅæøå og andre specialtegn videre. Det krævede massiv søgning i de yderste kanter af sslug-brugergrupper før svaret kom. ÆØÅæøå skal erstattes med disse koder:

Ø = {\O}
æ = {\ae}
Æ = {AE}
å = {\aa}
Å ={\AA}

Det er jo let nok, når man véd det...

Suse erstattet med Ubuntu

Jeg har længe haft lyst til at skifte Suse ud med noget bedre. Suse har problemer med pakkers afhængigheder. Så i dag røg Suse ud til fordel for Ubuntu. På en ældre pc var der problemer med lyden. Det har jeg ikke længere.

Ubuntu kunne ikke konfigurere det trådløse netværk; men fandt det alligevel. Manuelt lagde jeg diverse koder på - og en del af opdateringen kunne foregå via nettet.

Nu har jeg lagt repositories på, er på nettet - og mangler egentlig kun at få min palm pilot til at fungere sammen med gnome pilot.

Det er da til at leve med.

Arkivalier Online

Det er spændende at hige og søge i gamle bøger. Der er mange spændende muligheder på arkivalieronline.dk. Du kan læse kirkebøger går tilbage til 1600-tallet. Vi kan altså følge hvem der fødes, konfirmeres, bliver gift og dør gennem århundreder i de enkelte sogne.

Der er også spændende historier, som unge kvinder der "udlægger faderen" til deres børn.

Rodet vejledning
Vejledningen til brugen af Arkivalier Online er desværre ret indviklede.

FAQ-en gør meget ud af at siderne kun er testet til Internet Explorer og der skrives en masse teknisk om fejlmuligheder (se sprogperlen i forrige indlæg!). Oplysningerne i FAQ-en er forvirrende når talen falder på "bladreprogrammet" - og at det kræver Windows XP Servicepack 2.

Instruktionerne kunne koges ned til, at Java skal installeres. Du skal registreres som bruger. Når du har modtaget en kode via email, så kan du gå i gang.

Fidusen er jo at Java fungerer på en lang række platforme! Oplysningerne om MS og SP er irrelevante for alle andre end de stakler, der bruger hr. Gates produktioner.

Når Java er installeret på computeren, så skal man bare finde den relevante kirkebog (eller hvad det nu er for et arkivalie man er i gang med). Man klikker på en side. Så kommer et billede frem... det fungerer fremragende.

En sprogperle

log.txt indeholder meddelelser fra programmet. Der er fem niveauer af meddelelser: DEBUG, INFO, WARNING, ERROR og FATAL DEBUG. De anvendes dels i forbindelse med udviklingen, dels i forbindelse med løsning af problemer, og derfor er der som standard ingen af disse i log.txt.

(fra arkivalieronline.dk FAQ / problemer med visning af opslag)

Mandriva 2006 og HP multifunktionsprinter (psc 1610)

Printeren blev delt over det lokale netværk med cups (panelet nås gennem localhost:631). Printdriveren var til stede, så installationen var meget enkel.

Scanneren fra psc 1610 kunne Mandriva desværre ikke genkende. Mandriva kom med en meddelelse om at printdrake skulle tage sig af denne opgave. Man kan ikke gå den vej, måske fordi cups styrer printeren... Måske er der en bedre løsning på problemet.

Jeg satte et mmx kort i printerens kortlæser. Scanneren kan scanne direkte til mmx-kortet. Jeg vil tro man kan dele dette som et drev over netværket - og så har alle lokale maskiner jo adgang til scannerens produktioner.

Scanneren læser i så fald hele billedfladen ind. Billedet kan derefter beskæres på passende måder i GIMP.

Konklusion: at sætte printeren op er nemt; mens scanneren kræver krumspring. Det ville være rart, hvis nogen skrev en driver...

Solaris: imponerende enkel linux distribution

Der kommer flere og flere linux distributioner, der ligger på en live cdrom. Så kan du prøve om skidtet virker. Lige nu sidder jeg på en Solaris live cdrom. Denne cdrom har uden problemer konfigureret det trådløse net korrekt.

Måske er det en anelse bekymrende, at jeg er online i det hele taget - for mit netværk er krypteret, så måske har Solaris bare fundet et ubeskyttet netværk i ejendommen.... det véd jeg ikke. Og jeg vil ikke tænke dybere over det lige nu.

Men altså. Installationen bestod i ét trin: sæt cdromen i drevet.
Så kører sagerne!

Normalt vælger jeg at arbejde med Gnome eller KDE; men denne distribution kommer med brugergrænsefladen Xfce 4.2.0. Grafisk er den enkel og til at ha med at gøre. Den skulle minde en anelse om Fvwm - og alle dens slægtninge. Så det er en god brugergrænseflade for den der holder af at skrive ændringer til obskure konfigurationsfiler. Og hvem elsker, hånden på hjertet, ikke dét?

MP3-formater genkender Solaris ikke; men den slags kan man jo let efterinstallere.

Jeg tror, at Solaris er god for en førstegangsbruger.

Billedet er et skærm-billede, taget direkte fra min live cdrom; mens billedprogrammet GIMP er ved at blive indlæst.

Krauka - ny cd på vej

Ved koncerten for demokrati på Bispetorv mødte vi tilfældigvis Jens fra vikinge-bandet Krauka. Han fortalte, at der snart udkommer en ny cd. Det bliver den tredje i rækken.

Krauka blev i sin tid dannet, fordi man ønskede mere eller mindre autentiske musikalske indslag, da Leif den Lykkelige skulle fejres på Grønland.

Siden den tid har Krauka spillet mange, steder; "...men vi har aldrig spillet i Krauka i Letland, det ville ellers være oplagt..." siger Jens.

Krauka spillede så på hjemmebyggede instrumenter. Kraukas musik er en leg med folkeviser, runegalen og rytmer. Fonografen var ikke opfundet i vikingetiden. Ingen véd med sikkerhed, hvordan mustikken lød dengang da kong Svend Tveskæg blotede til aserne.

Derfor er Kraukas musik en slags rytmiske fantasier på rekonstruerede instrumenter. Nogen gange lyder det som blues, andre gange som traditionelle folkeviser. Men der er altid et glimt i øjet. Krauka er ikke et museum - det er en ny fortolkning. Som maleren Harald Giersing engang sagde: alt nyt er godt fordi alt godt er nyt.

Krauka er nyt liv til gamle traditioner.

Men ... den ti-strengede elektriske lyre er en nyhed. Jeg er sikker på at vikingernes skjalde ville gå endog meget langt for at få fingre i denne sag.... (se foto af Jens Villy Pedersen, Krauka)

Yahoo er en pirat på nettet

Prøver at slå den fra via knappen på toolbar
Denne metode anbefales af Microsoft; men det virker ikke. Jeg har prøvet personligt; men også set at det ikke er et særtilfælde. Masser af folk på nettet har samme problem.

Man kan slå den fra.
Så kommer den igen.

Man kan afinstallere den.
Så kommer den igen.

Man kan deaktivere programmet, så kommer den ikke igen på browseren; men programmet er ikke fjernet fra harddisken!

Et kig i registreringsdatabasen
Selv en søgning i regedit var uden resultat! Jeg fjernede enhver reference til yahoo; men uden resultat.

Yahoo.com vejledningen uden værdi
Så gik jeg ind på yahoos egne manualsider. Her modtog jeg det oplysende svar, at jeg nok ville savne et Yahoo ID - det er der mange fordele ved. Og ved Gud om ikke kvalitetsfolkene føjede spot til spe med spørgsmålet: "Was this information usefull for you?" - Næh!

Mappen programmer
Så gik jeg ind i c:/programmer og fandt en yahoo mappe. Alle filer i yahoo mappen blev slettede. Programmet er der stadig. Yahoos toolbar lader sig ikke fjerne.

Konklusion
Yahoo har udviklet sig til en pirat på nettet.

Skrammel fra Macromedia: Yahoos toolbar

Det er mildt sagt TRÆLS, når et firma som macromedia sender den #"!!!!&&&&&& BEEEP BEEP BEEEP %&%&%&%&¤%¤#""! toolbar fra Yahoo med i købet, når den nye flash installeres. Den er sgu' ikke til at fjerne igen - det er spam, invadering af privatlivets fred, irriterende og så dumt at jeg ville boykotte macromedia, hvis ikke jeg lige af og til underviste i flash.

Pinligt, dumt og fuldstændig uacceptabelt!
Skam følge macromedia & især yahoo toolbar.

Og nu vil jeg sætte mig ned og finde ud af hvordan man fjerner det /&%&/%&/%&/ skrammel. Det kan ikke lade sig gøre fra kontrolpanelet...

LXF79 - med 3 distributioner på dvd

Linux Formats (LXF79) forside dvd rummer 3 distributioner, der kan køre ved boot dvd-drevet. Ret fikst med en boot-loader, hvor man kan vælge mellem tre forskellige linux distributioner:

• Mepis
• Gentoo
• OpenSolaris
  

Mepsis var en meget positiv overraskelse. Jeg prøvede den på en lidt ældre stationær pc. Mepsis konfigurerede automatisk en ip-adresse via DHCP på routeren. Multimedietingene fungerede omgående. Mepsis skulle være kendt for at få "skidtet til at virke uden bøvl". Det ser ud til at være rigtigt. På nettet kom jeg, og hørte en eller anden rock radiostations MP3-udsendelser.

Gentoo viste sig kun een gang - efter den første boot. Gentoo starter relativt hurtigt. Men så virkede det ikke mere. Hvorfor succcessen ikke kunne gentages er mig en gåde. Måske er hardwaren for gammel. Måske er der fejl i live-cd-en. Hvad ved jeg. OpenSolaris virkede heller ikke; men i morgen kan man jo prøve på en anden pc.

Måske virker det så, hvad véd jeg?

Flashvision.dk

Så kom der endelig en konference for flashere i Århus. Det er bare om at kridte skoene og at komme ud af døren. Det ser spændende ud.