02 November, 2007

Virtual PC og Xubuntu

Sådan installeres Xubuntu som virtuel maskine på Windows Vista.

Installer Virtual PC.
Opret en passende maskine og virtuel harddisk.
Start den.
Download en *.iso fil med Xubuntu.
Klik på cdrom-fanen og vælg isobilledet med Xubuntu.

Så starter Xubuntus installationscdrom.

Ved opstarten skal farveantallet sættes til 1024x768 med 16 mio farver. Musen virker hvis man inden boot taster F6 og for enden af bootlinjen tilføjer i8042.noloop.

Musen gøres aktiv ved at føre musen hen over vinduet. Når du ikke skal bruge den længere så tast ctrl+alt gr.

Nu kører en liveCD; men herfra kan du simpelt hen installere Xubuntu på den virtuelle harddisk.

6 comments:

Torben Staal said...

Hej, har installeret ubuntu 9.04 på en vista maskine med viritual pc. Den virituelle pc kører med xp og ubuntu blev installeret med Wubi. Når jeg åbner ubuntu siger den: This kernet requires an x86-64CPU, but only detected an i686 CPU. Men ubuntu brokker sig ikke når jeg installerer den udenfor den virituelle pc, så kan den godt bruge CPU'en. Er mystificeret. . .

Per Thykjær Jensen said...

Måske opfører den virtuelle pc sig som en i686 computer fordi din version af XP reelt ikke arbejder med 64-bit.

I så fald vil den virtuelle Ubuntu-version køre med 32 bit; mens Ubuntu kan arbejde med 64-bit når du installerer uden for Windows.

Prøv at installere en i686 version på den virtuelle maskine.

Se evt. her: http://en.wikipedia.org/wiki/64-bit

Torben Staal said...

Jeg har i stedet installeret den udenfor windows. Her fungerer den, men den er langsom. Opstartstid er på 2min og 15 sek. Til sammenligning kan Ubuntu 9.04 installeret selvstændigt på hd eller på en usb-stick starte op på 41 sek.
Jeg må nok opgive ideen. Syntes blot det lød smart og praktisk at have ubuntu kørende virtuelt i windows, i stedet for som dualboot.

Per Thykjær Jensen said...

Jeg ville nok også foretrække en installation uden Wubi, altså hvor harddisken partitioneres, og hvor Ubuntu får sin egen partition.

Wubi er nok mest af alt en nødløsning; men kan være praktisk på arbejdscomputere, hvis it-afdelingen ikke bryder sig om at folk laver om på partitionerne.

Hvis du vil have et hurtigt system, så kan Xubuntu overvejes, selv om XFCE ud fra et grafisk synspunkt ikke er helt så lækkert som Gnome. Til gengæld er XFCE meget hurtigt - selv på meget gamle computere.

Hvis du er til hurtig boot, så kan Archlinux klart anbefales - men det er en helt anden tråd.

Torben Staal said...

Fandt en bedre løsning. Sun's Virtual box 2.2. fungerer bedre og er nemmere at installere og bruge. Specielt godt fungerer det at have windows installeret på virtualbox i ubuntu. Windows proceslinie kan ligge i bunden af ubuntu og begge systemer kan så bruges som om de var et. Et fantastisk stykke software. Glemt alt om virtual pc fra microsoft.

Per Thykjær Jensen said...

Ok, så er alt jo såre godt :-)