04 May, 2006

Yahoo er en pirat på nettet

Prøver at slå den fra via knappen på toolbar
Denne metode anbefales af Microsoft; men det virker ikke. Jeg har prøvet personligt; men også set at det ikke er et særtilfælde. Masser af folk på nettet har samme problem.

Man kan slå den fra.
Så kommer den igen.

Man kan afinstallere den.
Så kommer den igen.

Man kan deaktivere programmet, så kommer den ikke igen på browseren; men programmet er ikke fjernet fra harddisken!

Et kig i registreringsdatabasen
Selv en søgning i regedit var uden resultat! Jeg fjernede enhver reference til yahoo; men uden resultat.

Yahoo.com vejledningen uden værdi
Så gik jeg ind på yahoos egne manualsider. Her modtog jeg det oplysende svar, at jeg nok ville savne et Yahoo ID - det er der mange fordele ved. Og ved Gud om ikke kvalitetsfolkene føjede spot til spe med spørgsmålet: "Was this information usefull for you?" - Næh!

Mappen programmer
Så gik jeg ind i c:/programmer og fandt en yahoo mappe. Alle filer i yahoo mappen blev slettede. Programmet er der stadig. Yahoos toolbar lader sig ikke fjerne.

Konklusion
Yahoo har udviklet sig til en pirat på nettet.

No comments: