Showing posts with label TV. Show all posts
Showing posts with label TV. Show all posts

14 September, 2008

Zapper - skift kanal på tv-kort

Har programmeret en kanalskifter i Python, der kan skifte kanaler på mit Hauppauge WinTV PVR-150 kort.

Opsætning:
  • Afhængigheder: ivtv samt mplayer
  • Mplayer bruges som medieafspiller viser TV fra prompt direkte fra kortet:
    mplayer -cache 8192 /dev/video0
    ... eller...
    mplayer -cache 8192 -aspect 16:9 /dev/video0
Programmet startes fra en tilpasset programstarter fra Gnome-panelet.

20 December, 2007

VLC og MythTV

Linket fører til en artikel, der viser, hvordan man kan streame optagelser fra MythTV til en LAN via VLC. Hvordan man:
  • Streamer direkte TV-udsendelser
  • Streamer diverse optagelser fra ...mythtv/recordings
  • Laver et webinterface, så der kan vælges mellem streams af optagede programmer
Også her streames TV-udsendelser ved at streame og transkode filen fra optagelsen.

Hvilken fil skal streames?
MythTV lægger *.mpg-filerne i /var/lib/mythtv/recordings. I mappen findes både de udsendelser, som er optaget og de optagelser som er ved at blive det. Når TV skal streames via VLC, så kig på filerne. Den nyeste *.mpg - og den som vokser og vokser i størrelse - er den fil som skal streames.

18 December, 2007

VLC stream live TV

VLC bruges til at streame en lang række medieformater til et LAN. Live TV kan streames til netværket. Her er en meget simpel metode, der med garanti kan raffineres:

På serveren
Vælg kanal, fx DR (webspeed, Århus), på Ubuntu gør man sådan:
# ivtv-tune --frequency=217.25

Gem videosignalet i en *.mpg
# cat /dev/video0 > test.mpg &

Nu kan test.mpg åbnes med vlc:
# vlc

> fil > åbn fil
Find test.mpg og åbn den ...

Under advancerede [sic! oversætteren trænger til en ordbog...] indstillinger vælges "stream". Sæt et hak ved "stream / save". I menuen som åbnes skal der skabes en fil, sæt et flueben ved "fil" og kald den f.eks. TVud.mpg. Sæt et flueben ved http og skriv adressen på din server, f.eks. 192.168.0.22, og vælg en port. Default er 1234.

Indkapslingsmetoden kan være MPEG TS.

Og dermed er streamet konfigureret. Det kan eventuelt transkodes til en bitrate, der er passende for LAN'et.

Klik OK et par gange, og streamet begynder at køre på serveren.

På klienten
Start vlc og vælg "åbn netværksstream". Vælg "HTTP/HTTPS/FTP/MMS" og skriv adressen på serveren - i dette tilfælde 192.168.0.22. Vent et par øjeblikke - og så kan du se TV.

Windows
Start programmet, der følger med TV-kortet. Optag noget TV og husk, hvor filen gemmes. Åbn den gemte fil med vlc - og følg denne vejledning. Det samme bør gælde for en Mac.