Som underviser har jeg ofte brug for at kunne fremhæve områder i PDF-filer. Det kan man i linux med Xournal. Filen åbnes og editeres. Områder markeres med transparent farve - og meget mere.
Der er dog et lille problem: Xournal kan ikke rotere PDF-filens sider. Det er upraktisk, hvis et dokument ligger på den forkerte led.
En slags løsning er at gå ind i skærmindstillingerne. Her kan man rotere skærmbilledet. Museoplevelsen bliver ret alternativ, eftersom pilen flytter sig på en ny måde; men prøv at rotere musen - fysisk - på samme måde som skærmbilledet. Så kan den bruges til noget.
Under arbejdet bruger jeg fuld skærm - og skjuler Gnomes menuer. Herefter er det kun Xournals menuer, der vender lidt alternativt.
Gad vide, om der findes et lille program, hvor man kan rotere PDF-filen? Der findes en række PDF-editorer, så måske kan et sådant program opdrives.
GIMP kan fx åbne PDF-filer; men her skal man editere side for side. Det bliver upraktisk ved længere dokumenter. (Måske kan man skrive et python plugin, der vender en masse sider automagisk).
Det er naturligvis lidt primitivt; men det virker.
No comments:
Post a Comment