iPad - to måneder med stavepladen

Der er megen hype omkring iPads lige nu. Anmelderne er begejstrede og medierne hopper generelt med på bølgen af wauuuuuuuvvvv .... men når bragetalerne lægger sig, hvordan fungerer en iPad så i dagligdagen?

Som linuxbruger opleves iPadden langt mere lukket end en windowscomputer. Det er ikke muligt at udvikle applikationer uden at betale dyre licencer til Apple. Og det er ærlig talt underligt at besidde en computer, som man ikke må skrive programmer til. Macs produkter kører jo på en variant af Unix. Der er ingen grund til dette hysterisk lukkede operativsystem.

Apple forsøger at styre strømmen af programmer - og at få monopol på pengestrømmen. Det kan da godt være at en app ikke er ret dyr; men hvis en million brugere betaler en dollar, så er der en betragtelig omsætning.

Strider denne konstruktion ikke mod monopollovgivningen?

Når det er sagt, så skal jeg ærligt indrømme, at iPadden - eller stavepladen, som vi kalder den - efterhånden er blevet den uundværlige sofasurfer. Hvis man sidder foran flimmeren og lige skal undersøge et eller andet, så er iPad hurtigt på nettet. Man skal ikke vente på boot. Den er bare klar med det samme. iPad er hurtigere end vores netbook, selv når de er i dvale og bare skal vågne op.

Derfor er iPad nu den naturlige sofasurfer.

iPad har en imponerende mængde programmer. Mange fleste fås i en let amputeret "gratis" udgave, der skæmmes af reklamer; men hvis man betaler kan man slippe for reklamerne. Og hvem vil ikke betale for at slippe for reklamer?

Jeg bruger dagligt apps, som:

• DR Nyheder
• DMI
• YouSee tv-programoversigt (fremragende app!)
• Dropbox
  
• GoSkyWatch (planetarium - peg med iPad på himlen, og få at vide hvad du peger på!)
• iBooks
• Big Bad Sudoku Book
  
• Amazon Kindle (men det er godt nok svært at finde en gratis bog på Amazon)
• Maps (kort a la google)
  

Men jeg savner også nogle ting. Et godt skakspil har jeg endnu ikke fundet. OpenOfficepakken findes desværre ikke som app. Pages er ikke en god erstatning for en fuld kontorpakke. Chess er langsomt korrespondenceskak, og det slår altså ikke oplevelsen på sites som Chesscube. Chesscube er i øvrigt udviklet i Flash. Og så når vi frem til den helt store mangel:

Hvorfor skal Mac bestemme, at jeg ikke må bruge Adobes Flashplayer på iPad? Flash er jo en fornuftig platform til udvikling af animationer og spil. Også i dette tilfælde opfører Apple sig som et imperialistisk monopolforetagende.

Opdatering af iPad sker generelt via iTunes. Dette program er jeg ikke helt gode venner med. Interfacet er rodet og ulogisk. Jeg har flere gange måttet læse manualer, for at få ting og sager til at virke. Så det er altså ikke helt sandt, at Apples produkter altid er brugervenlige.

Omvendt så kører sagerne fornuftigt. Jeg har endnu ikke oplevet problemer med programmet - så længe man bruger det sådan som Apple synes at det skal bruges.

Konklusionen er, at iPad er en rigtig god sofasurfer. Det er fedt at have den med på rejse - for hele musiksamlingen og podcasts kan sørge for underholdning i mange timer. Batterierne holder > 10 timer. Det er imponerende.

Hvis man sammenligner med andre tablets, så er iPad mere lækker.

iPad bruger jeg her eneste dag - og i mange timer. Men Apple skal altså holde op med at putte operativsystemet væk og gemme mulighederne for at skrive kode.