18 June, 2006

Kikset auto-opdatering af Ubuntu

I aften har jeg prøvet at genskabe mine data. Ubuntu brød sammen efter et forsøg på at opgradere over nettet med apt-get.

Systemet downloadede den nyeste version. Fire timer tog det. Men det var ikke muligt at genstarte computeren bagefter, og så må man jo bide i det sure æble og prøve at få den gamle opsætning tilbage.

Det var nok lidt for friskt at forsøge denne form for opdatering.

Heldigvig havde jeg gemt mine data på en særskilt partition; men i skrivende stund har jeg ikke fået Ubuntu til at acceptere de gamle data som /home/...

Lige nu er jeg vist ude i 4. eller 5. reinstallation. Denne gang håber jeg at man kan montere de gamle drev via mount. Vi får se.

Det stod vist ikke i stjernerne!

No comments: