30 April, 2006

GeeXboX eller byg selv et mediecenter

Med GeeXbox bliver det tilsyneladende nemt at bygge et mediecenter. Jeg har:

  1. Downloadet iso-image fra hjemmesiden. Det fylder 6 mb (!).
  2. Brændt iso-imaget til en cdrom.
  3. Bootet fra denne cdrom.
  4. Efter boot spytter GeexBox (G-) cdrommen ud. Og så fungerer den valgte pc ellers som et mediecenter.
Jeg så lidt af Ringenes Herre og fandt efter kort tids fumlen ud at at bruge det meget enkle interface. M får en menu frem, eller skjuler den. V aktiverer undertitler. Piletasterne er navigation.

Sandsynligvis kan man bygge et effektivt mediecenter via en ikke alt for kraftig men meget støjsvag pc med tv-kort, r/w dvd og et lydkort. På G-'s hjemmeside kan man se eksempler på fjernbetjeninger etc. Så nu er det vel bare om at komme i gang.

Om det så kan betale sig prismæssigt at bygge selv frem for at vælge et prækonfigureret mediecenter skal jeg ikke kunne sige. I butikkerne kan man købe såkaldte mediecentre for omkring 8000,- En dvd som kan optage og afspille film koster i omegnen af 3-4000.

Spørgsmålet er så: kan man selv bygge det billigere og bedre?

No comments: