27 June, 2007

TV-kort og webcam - problemer på ubuntu

Siden jul har jeg prøvet at få et tv-kort og et webcam til at virke sammen med ubuntu; men det er ikke lykkedes. Ingen kan svare på, hvorfor /dev/video0 ikke findes.

11 June, 2007

Joomla opdatering

Den letteste metode til opdatering af joomla er at lægge patch-filen i roden af joomla-installationen på serveren. Download en zip-fil med en passende opgradering fra Joomla.org.

Gå ind på din webserver via en kommandoprompt i ftp eller ssh.

Herefter pakkes filen ud med kommandoen:

unzip *.zip -o

Ældre filer overskrives således.

07 June, 2007

Flash & amd64 med Ubuntu

Det tog sin tid at finde en installation af flash til Ubuntu. Den officielle version fra Adobe virker ikke på 64-bit systemer. Men Michael på wakeless har lavet dette script, der på elegant vis installerer flash. Godt nok så slutter det med en fejlmeddelelse; men ikke desto mindre virker sagerne.

04 June, 2007

En visionær IT politik

Her til morgen kunne man læse, at regeringen vil spare 200 millioner kroner på universiteter og gymnasier.

- De skal bare lade være med at købe computere og kuglepenne.

Nå.

Var det ikke noget med at statsministeren ville bringe gamle Danmark helt i front på IT-området?

Det er virkelig visionært. Det kan da ikke kræve computere at bruge computere vel? Og kuglepenne de er farlige. Nogen kunne angribe regeringen med dem.

Sic transit gloria mundi...

01 June, 2007

nslookup

Finder navnet på noget på netværket, fx:

per@Mefistofeles:~$ nslookup en-eller-anden-printer
Server: 10.255.1.4
Address: 10.255.1.4#53

Name: en-eller-anden-printer.etdomæne.dk
Address: 10.10.9.21

Og så kan man sætte cups op...

27 May, 2007

Ubuntu 7.04

Pludselig stod routeren af. Helt og aldeles. Og Fedora kunne ikke finde ud af det her med at netkortet ikke var som det plejede. Modemet ville Fedora ikke kendes ved. Selv redningsinstallationen svigtede.

Nå, så tænkte jeg, at Ubuntu var måske kommet over børnesygdommene. Og det var Ubuntu heldigvis. Nu fungerer min amd64 pc med nvidia-grafikkort på smukkeste vis.

Selv det trådløse netkort er konfigureret korrekt. Om TV-kortet virker ved jeg ikke. Men det er da rart at bruge Ubuntu igen :-)

Noproblemo.

ISO brænder

Her er en iso-brænder til windows. Klik på overskriften herover. Når iso-billedet er hentet ned på harddisken, så højreklik - og vælg "copy image to CD".

26 May, 2007

Kunsten at feje for egen dør

Regeringens ministre har travlt med at håne Bjarne Riis, der brugte doping for 11 år siden. Sportsmanden har løjet for offentligheden i årevis. Trøjen skal leveres tilbage. Manden skal ud af den såkaldte sports-kanon. Det virker som en middelalderlig detronisering, hvor medaljerne skal knuses mod jorden inden den formastelige slæbes på skafottet til almen moro for pøbelen.

Hvad skal vi så gøre med den regering, der brugte løgne for at invadere et andet land?

Det handler om proportioner. Riis har nok snydt sig til en sejr. Ingen døde af det - og hvis nogen tog skade af det, ja så var det sportsmanden selv.

Regeringens løgne har krævet menneskeliv.

Så hvornår leverer regeringen førertrøjen tilbage? Danmark lever her dag med konsekvenserne af regeringens løgne.

24 May, 2007

Fjernskrivebord i Fedora

Brug af fjernskrivebord kræver, at pakken rdesktop er installeret.

Nautilus ustabil efter drivere til Hauppauge

Efter forsøg nr. 10.943 på at få drivere til mit Hauppauge WinTV kort til at fungere blev Nautilus ustabil. Det er lidt uheldigt, når man ikke kan bruge sin filhåndtering. Så noget måtte gøres. Reinstallation af Nautilus virkede ikke. Omdøbning af mit Home-katalog ejheller.

Løsning: opdatering af kernen. Og derefter opdatering af hvadsomhelst med Yum.

16 May, 2007

Løsningen på joomla! JCE wysiwyg problemet

Scriptfejlen i Internet Explorer, der kommer når vi bruger JCE-wysiwygen kan løses på følgende måde:

  1. Fjern JCE - komponenter og mambotter
  2. Download nyeste version af JCE
  3. Husk også at downloade den mambot, der retter scriptfejlen
  4. Installer JCE-mambotten - og de efterfølgende mambotter
  5. Installer JCE komponenten

QED

15 May, 2007

Joomla! wysiwyg problemer med IE

Linket herover er en række løsningsforslag til problemer med joomlas! editorer, der pt. kan have problemer under windows. IE mener, at der er en javascriptfej.

12 May, 2007

Melodi Gran Costume

Efter min ringe mening, så lignede årets melodi gran prix en pinligt kikset lak-og læder imitation. Sceneshowet var forfærdeligt, og grafikkens tavse sprog formådede på ringeste vis at overdøve musikken. Nå, heldigvis så jeg ikke alt. Måske er jeg for gammel til den slags?

11 April, 2007

Pers Blog: daglig backup på linux

Pers Blog: daglig backup på linux

Faktisk var cron ikke den bedste ide, for cron går ud fra at computeren altid er tændt. Anacron er beregnet for systemer, der tændes og slukkes. I stedet skal anacrontab, der ligger et sted under /etc/ editeres på samme vis.

02 April, 2007

daglig backup på linux

Her er opskriften:
  • en bashfil, der laver en tarball
  • editere crontab filen
Bashfilen kan se sådan ud:

#!/bin/bash
# -u kun backup af nye dok
tar -czvfu /home/backup/dagligBackup.tar.gz /home/bruger/

Og crontab editeres sådan

# crontab -e

En vim-agtig prompt åbnes nu. Filen er tom i Fedora core 6. Tilføj noget i stil med dette:

* 17 * * * * /sti_til_den_fil_der_skal_afvikles

I dette tilfælde vil crontab afvikle filen kl. 17 hver dag. Nøglen til stjernerne er:

  1. minut
  2. time
  3. dag i måneden
  4. måned
  5. ugedag

16 March, 2007

LUG SecondLife


Her mødes Linux brugergruppen på SecondLife. På mødet afprøvede jeg lige en alfa-testversion af SecondLife programmet - SecondLife_i686_1_13_3_59036_FIRSTLOOK. Det virker ret godt. 46 fps! Til sammenligning kører en spillefilm med ca. 29 fps. Men menuerne fungerer til gengæld lidt trægt.

Manglende titlebar

Pludselig var der bare ingen titlebar på mine vinduer i Fedora Core 6. Ved at slå "desktop effects" fra og til ingen kom den tilbage. Mystisk.

14 March, 2007

Prøv 3D desktop - Kororaa LiveCD

Hvis du vil teste de nye muligheder med GLX og 3D saa proev Kororaa LiveCD, der kan hentes fra http://www.kororaa.org . Download iso-filen og braend den paa en cdrom.

Put cdrommen i disken. Og proev saa

  • ctrl+alt+piletaster
Se hvad der sker...

3D-effekten er imponerende - og de tredimensionale skriveborde er af en eller anden grund mere end en behagelig gimmick. Det er som om man bedre kan orientere sig i dette 3D univers.

De bølgende vinduer ved jeg ikke helt, hvad man skal sige om. Smart skal det være.

Jacta est alea.

Kororaa er en linux-distribution der begyndte som en Gentoo-installer. Udviklerne ønskede en distribution, hvor man kunne lægge Gentoo på maskiner med forskellige konfigurationer. De udviklede scripts, der kunne opdage og konfigurere hardware korrekt.

Derfra udviklede Kororaa sig til en brugervenlig Gentoo-klon. Kororaa findes til en række forskellige arkitekturer:

  • AMD64
  • i686
  • PowerPC ... og som sagt en spændende
  • LiveCD - med 3D desktop
3d virker (endnu) ikke med nvidia
Karoraa fungerer ikke med 3d-effekter med et nvidia-grafikkort. Men Karoraa liveCD starter KDE uden de fede 3d-funktioner.

Eksterne drivere skal nok intstalleres - i stil med hvad jeg tidligere har skrevet i denne blog.

Til gengæld kan Karoraa installeres på en amd64 dualcore maskine. Amd64 giver problemer for en række linux-distributioner.

Sandsynligvis skal man installere Karoraa og efterinstallere nvidia-drivere. Og så er der 3d-effekter.

13 March, 2007

SecondLife - problem med fonte i Ubuntu


Ubuntu viser tekst sådan. Det er en anelse træls, eftersom man ikke kan se, hvad man indtaster. Jeg har efterlyst en løsning på alpha-testernes blog i SecondLife.

Compiz i KDE

Under Gnome er det en let sag at initiere compiz. Men under KDE skal man selv tilføje lidt kode.

  1. Gå ind i mappen $HOME/.kde/autostart/
  2. Opret filen compiz.desktop
  3. Tilføj denne kode til filen:
[Desktop Entry]
Encoding=UTF-8
Exec=compiz --replace gconf & gnome-window-decorator &
GenericName[en_US]=
StartupNotify=false
Terminal=false
TerminalOptions=
Type=Application
X-KDE-autostart-after=kdesktop

Og derefter har man XGL effekterne med de bløde vinduer, kuben ved skift mellem vinduer etc.

12 March, 2007

Fedora - SecondLife - nvidia

Fedora Core 6 - Nvidia står default til 128 mb SL; men hvis grafik-kortet har mere, så bliver ydelsen markant bedre, når den sættes korrekt. Livet i SL er mere behageligt efter at jeg skiftede til 256 mb ram på grafikkortet.

11 March, 2007

XGL genvejstaster

Med XGL skiftes skrivebordene som en drejende kube. Sådan betjenes XGL:
  • ctrl+alt+venstrepil (eller højrepil)
    vender kuben til næste skrivebord.
  • ctrl+alt+pil ned
    Skrivebordene scrolles så man ser 3 i en række. Der scrolles med piletaster.
  • musepilen over øverste højre hjørne
    Giver en oversigt over vinduer på skrivebordet

09 March, 2007

Nvidia

  • SecondLife
  • Desktop effects
Efter installation af nvidia-driverne fungerer SecondLife upåklageligt. Billedet står en anelse skarpere end på Windows, måske fordi man kan justere på en række glx-indstillinger. Jeg har gjort det lidt i blinde; men flot blev det da. FPS var omkring 10.6 og det er ok.

Nu kan desktop effects sættes til (> System > Indstillinger > Desktop Effects). Vinduer bliver gummiagtige, og når man skifter mellem skriveborde, så ligner det en terning der vender. Og det er jo pragtfuldt.