02 January, 2014

Arbejdstid

Horus - timernes gud.
- Er jeg i overtid eller undertid? Hvordan beregner man det?

Julianske dage - eller den nemme måde
En enkel måde at følge sin arbejdstid er via den julianske dag. Julianske dage er en simpel optælling af dagene. 1. januar = 1 og de fleste år er dag 365 = 31.12. I en Terminal kan kalenderfunktioner nemt beregne den julianske dag.

Bruttoarbejdsår = 1924 timer
Bruttoarbejdsåret defineres som 1924 timer - inklusive helligdage og feriedage (man - fre hver 7.4 timer). Beregning af nettoarbejdstiden kræver så at man trækker 5 ugers ferie samt div. helligdage fra. Tallet fremkommer nok sådan:

1924 - hvorfor?
52 uger x 5 arbejdsdage x 7.4 timer = 1924.
En arbejdsuge = 37 timer.

Sådan gør du

>> Dagens julianske nummer x 5.271.

Fordi: 1924 / 365 = 5.271 timer pr. dag (med mindre der er tale om skudår)

Terminalen og den julianske dag
Skriv sådan:

# ncal -jw 2014

eller fx April måned i år:

# cal -jm 4

Resultat:

# per$ cal -jm4
        April 2014
 Su  Mo  Tu  We  Th  Fr  Sa
         91  92  93  94  95
 96  97  98  99 100 101 102
103 104 105 106 107 108 109
110 111 112 113 114 115 116
117 118 119 120

Eksempel: hvor mange timer skal jeg ha arbejdet 1. april?
Regnestykket ser sådan ud:

91 x 5.271 = 480 timer (afrundet). 

Og så er det nemt at se, om den faktiske arbejdstid er i plus eller minus.


Nettoarbejdsåret


Kan beregnes ved at trække ferier og helligdage fra bruttoarbejdsåret. Det ser sådan ud:

Ferie
5 ugers ferie: 5 x 37 timer = 185,0 timer 

Faste søgnehelligdage: 
- Skærtorsdag 
- Langfredag 
- 2. Påskedag 
- St. Bededag 
- Kr. Himmelfartsdag 
- 2. Pinsedag 

= 6 dage a 7.4 timer = 44.4 timer.

Forskydelige søgnehelligdage: 
- 1. juledag
- 2. juledag
- nytårsdag

max 3 x 7.4 = 22.2 timer (afhængigt af om disse dage falder i weekenden eller ej).

Ferie og helligdage udgør altså ca. 251.6 timer
Regnestykket med ferier og forskydelige helligdage er lidt bøvlet - derfor er det lettere at arbejde med bruttoarbejdstid: dagens julianske nummer x 5.271.


No comments: