29 August, 2012

Mac - stop programmer ved log in

Når jeg logger på Macen starter en masse programmer, som jeg tidligere har brugt. Sådan får man den til at holde op med det:


  • > Systemindstillinger > Brugere og Grupper
  • > Log ind emner
Her slettes alle log ind emner ved at kikke på det lille minus nederst i vinduet.

26 August, 2012

Debian og HP Wireless Scanner

  1. Installer HP toolbox fra Synaptic
  2. Installer netværksprinter
  3. Vælg en scanner
  4. Foretag testscan
Hvis det virker, så burde Xsane fungere. Og så kan der ellers scannes til diverse formater.

25 August, 2012

Mac: Hvor er slettetasten?

Hvor er slettetasten på airbooken?
Ved at google lidt fandt jeg denne vejledning CMD + BACKSPACE.
Jeg er nok ikke den første, som leder efter denne tast. Brugervenligt er det næppe eftersom mange stiller samme spørgsmål på nettet.

Apple MacBook Air - SSH og FOSS

Konstaterer, at en linuxnørd føler sig hjemme på en MacBook.

Efter at have nørdet lidt med MacBookens terminal er det efterhånden lykkedes at få en ganske fornuftig integration mellem hjemmets Debian Linux server og MacBookens OS. SSH fungerer upåklageligt, og jeg har overført nogle filer med sftp.

Det er endnu ikke lykkedes at mounte et fjernserveren som et drev; men det må kunne lade sig gøre.

ssh -X er i øvrigt ganske sjov at bruge. På fjernserveren kan man køre Linuxapplikationer som fx gedit eller LXDEs filhåndteringsprogram. Desværre kan man ikke dragge og  droppe filer til MacBookens skrivebord - her virker sftp bedst.

Det burde være muligt at forbinde Finder til serveren via protokollen ssh eller sftp; men det er endnu ikke lykkedes. Måske skal jeg bare bruge en eller anden ftp-klient?

Man mærker tydeligt, at Linux og Apples OS er i familie med hinanden.

Og så har jeg ellers installeret de sædvanlige tugthuskandidater:


  • GIMP
  • Libre Office
  • VLC
  • Spotify
  • Skype
  • Chrome og Opera
Exchange fra arbejdet fungerer kun med kalenderen; mails opdateres ikke regelmæssigt. Det er nok en eller anden setting, der skal justeres lidt. Af en eller anden grund er jeg nødt til at læse mails på nettet. Gmail fungerer upåklageligt. 

24 August, 2012

At opdatere software via kommandolinje på en Mac

På arbejdet har vi fået en MacBook - og der er en herlig overraskelse. Som Linux fan kan det jo være svært at undvære kommandolinjen. Den er bare hurtigere og lettere at bruge - end disse hersens såkaldt brugervenlige GUIer, som ikke er til at hitte rundt i.

Derfor gik min første ekspedition udi Macs OS ud på at finde terminalen. Den er godt gemt. Men den er der. Led efter den i programmer > hjælpeprogrammer - og smid den straks ned i Launchpaden. Så er vi på hjemmebane.

Et par hurtige tjek viser, at Macs OS er en rendyrket *nix klon. Prøv fx et par goe gamle venner fra terminalen, som:


  • top
  • mkdir
  • mv
  • touch
  • nano, vi, vim
  • ls
  • cat
  • ssh
  • sftp
  • pwd
  • whoami
  • w
  • python
  • sh
Yesss ... det virker jo som det skal. Det her ligner en computer, som kan bruges til noget seriøst. 

Men når det nu virker, så må de gode folk fra Apple da have stjålet Linux ideen om repositories og en slags opdatering a la yum eller apt. Ganske rigtigt:

  • sudo softwareupdate -i -a
Et voila!